fredag den 8. marts 2013


Kanelsnegle

 
 
Kanelsnegle hitter altid - både på morgenbordet, til eftermiddagskaffen og til tømmermænd.
 
Ingredienser:
50 g gær
1 dl mælk
1 spsk. sukker
½ tsk. salt
1 æg
100 g smør
ca. 300 g hvedemel
Fyld
100 g smør
100 g brun farin
1 spsk. kanel
Evt. 150 g marcipan
 
Begynd med at stille smørret til fyldet på køkkenbordet, så det får stuetemperatur, mens dejen bikses sammen.
Varm smør og mælk, til smørret er smeltet, og mælken er fingervarm. Gæren smuldres i en skål og opløses i den lune mælkeblanding. Tilsæt sukker og rør rundt, indtil det er opløst. Efterfølgende tilsættes et sammenpisket æg, kardemomme og salt. Hæld melet i dejen lidt ad gangen, og ælt til sidst dejen, indtil den er glat og smidig. Lad dejen hæve i hvert fald en time – og lidt mere skader ikke. Rør imens smør, farin, og kanel sammen, så fyldet er klar. Når dejen har hævet, rulles den ud til en firkant. Smør kanelfyldet på dejen og riv efterfølgende 150 g marcipan ud over dejen, sørg for at det er jævnt fordelt. Rul efterfølgende dejen sammen, og skær dejpølsen i skiver. Lad sneglene hæve et kvarter, før de pensles med sammenpisket æg og bages ved 220 grader i ca. 10-12 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar